Bostedet Oasen

Informationer om hvem vi er - hvordan vi arbejder - vores samarbejdspartnere


Vores to afdelinger Oasen og Svalereden modtager voksne jfr. SEL §107 og §108, som har medfødte eller erhvervede højresidede hjerneskader, som ofte medfører reduceret overblik, tendens til angst og eksekutive udfordringer med blandt andet svært reduceret evne til selvforvaltning og konsekvensberegning. 
Mange i vores målgruppe er vokset op under udfordrende omstændigheder, enten på grund af familiens samlede situation eller som følge af de problematikker, som borgeren har haft i forhold til udvikling og evnen til relationsdannelse. Vores målgruppe formår ikke at fungere i en normal social kontekst. 
Mange har:

  • dummyMange har ADHD.
  • dummyPsykiatriske lidelser
  • dummyOCD.
  • dummySelvskadende adfærd eller
  • dummyASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser)
    • Oasens personale arbejder individuelt med at vedligeholde, styrke og udvikle den enkelte borgers kompentencer indenfor social adfærd samt ADL-funktioner.
    • De borgere, vi modtager på Bostedet Oasen, kan være grænsesøgende og grænseafprøvende. Kombinationen af den enkelte borgers problematikker kan udløse udadreagerende adfærd i forhold til andre borgere, personale eller fysiske genstande, selv om der arbejdes individuelt neuropædagogisk med en struktureret, anerkendende, Low Arousal tilgang til borgeren. 
    • I hverdagen tages der både højde for borgerens generelle udfordringer og borgerens overskud i den konkrete situation.
      Personalet tilbyder konkrete valgmuligheder og guidning, så hverdagen kan afvikles så positivt og trygt som muligt. 

Målet med opholdet er, at beboerne i et beskyttende, trygt og struktureret miljø får opbygget et værdigt liv, med:

  • Beskæftigelse – uddannelse, skole eller arbejde.
  • Et socialt netværk og et sundt fritidsliv.
  • Overskuelighed og fravær af voldsomme frustrationer, misbrug og kriminalitet.
  • Størst mulig livskvalitet med basis i egne ønsker og forestillinger

 

Vores værdigrundlag

Oasen og Svaleredens værdigrundlag bygger på respekt for den unge og dennes liv, som skal leves og opleves med værdighed og livskvalitet.

Oasen og Svalereden giver den unge mulighed for at få lov til at være den bedste udgave af sig selv, uanset forsætningerne for anbringelsen på Oasen eller Svalereden

Værdigrundlaget tager udgangspunkt i, at alle mennesker besidder ressourcer og forskellige kompetencer, og det er vores opgave at styrke og udvikle de ressourcer og kompentencer, som er iboende hos den unge. 

Alle mennesker har ret til at deltage i sociale sammenhæng, ligesom alle mennesker har ret til at træffe egne valg i livet. Det pædagogiske værdigrundlag for Oasen og Svaleredens unge, er at gøre dem i stand til at træffe så mange egne valg i eget liv som muligt

Personale profil.

Personalet på Oasen og Svalereden er sammensat på baggrund af deres forskellige kompetencer der til sammen udgør en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte borger. Personalegruppen består af pædagoger, sundhedspersonale og ansatte med lang erfaring i arbejdet med mennesker med særlige behov.

Til fælles har alle i personale gruppen deltaget i interne kurser i neuropædagogik samt grundkursus i neuropædagogik. Dette sikrer en fælles forståelse for teorien bag praksis. Hele personale gruppen får jævnlig supervision, for herigennem at sikre en kompetent indsigt og løsning på den enkelte borgers problematikker og udvikling.

Personale gruppen er delt i to grupper, der hver især har fast gang på enten Oasen eller Svalereden. De mindre personalegrupper skaber høj specialisering omkring den enkelte borger og sikrer at der ikke er for mange utrygge relationer for borgeren, at forholde sig til.

Alle personaler arbejder med fast afsæt i den dagsplan der er lavet i samarbejde med den enkelte borger. Dette sikrer en ens tilgang der skaber trygge rammer i borgerens hverdag.

Personalet udfærdiger i samarbejde med eksterne konsulenter test og udredninger omkring den enkelte borger og modtager ekstern supervision, som giver grundlag for udviklingsplaner med videre. Personalet samarbejder med borgers kommune. Bostedet modtager tilsyn fra Tilsyn Øst både uanmeldt og anmeldt.

Personalet på begge bosteder arbejder helhedsorienteret omkring den enkelte borger og forstår at veksle imellem at deltage, guide og afvente. I praksis støtter personalet borgerne i alt fra madlavning, medicinhåndtering, personlige hygiejne, støtte til sociale relationer, ADL-træning, familierelationer, lægebesøg med mere. Alt foregår i samarbejde med borgeren.

Metode i praksis.

På begge bosteder arbejdes med afsæt i neuropædagogik. I praksis betyder det at der arbejdes struktureret med fokus på rammesætning, forudsigelighed og gentagelser.

I samarbejde med den enkelte borger udarbejdes der en detaljeret dagsplan, der ligger til grund for den enkelte borgers hverdag. F.eks kan der beskrives hvornår der udføres specifikke ADL opgaver. Med afsæt i den enkelte borgers behov hjælper personalet med at synliggøre opgaver og aktiviteter, f.eks på skrift og/eller via billeder på ugetavler, således at borgeren selv kan skabe overblik og forståelse for sin hverdag.

Borgerens dagsplan tager altid afsæt i borgerens egne ønsker og behov.

Borgerne på bostedet forventes ikke at kunne navigere problemløst igennem deres hverdag, ej heller på baggrund af ovenstående hjælpemidler. Personalet har indsigt i den til tider begrænset udvikling og det varige behov for støtte i samme opgaver og aktiviteter. Borgere med svære hjerneskader og en problematisk opvækst har ofte brug for mange gentagelser og har ligeledes ofte et tilbagevendende behov for grænsesætning, for ikke at benytte sig af en adfærd der gør dem til fare for sig selv eller andre.

Ved opstået konflikt og udadreagerende adfærd vil personalet altid trække sig og give borgeren plads. Personalet går aldrig ind i konflikt, men afventer at borgeren bliver rolig igen, for herefter,  at tage kontakt igen. Ved meget voldsom adfærd vil politiet tilkaldes. Personalet arbejder så vidt muligt ikke med magtanvendelser.

Borgeren støttes i sin egen selvstændighed. Der arbejdes ud fra præmissen om hjælp til selvhjælp. Det sikre borgerens værdighed der igennem tilpassede krav i opgaver og aktiviteter kan få en oprigtig oplevelse af selvbestemmelse og værdighed igennem sine egne succeser.

Begge bosteder er små i det de kun består af 3-4 lejligheder. Dette er med til at skabe små personale grupper omkring den enkelte borger. Det er en vigtig prioritering i det pædagogiske arbejde da færre faste personaler skaber en tryg og kendt hjælp for den enkelte borger uden for mange forstyrrelser af usikre relationer. Det er vigtigt at borgeren har mulighed for at skabe trygge relationer til deres støtte personer. De små miljøer skaber ligeledes et overskueligt miljø uden alt for mange forstyrrelse fra andres adfærd og gøren.

Samarbejdspartnere under en hat

Neuropædagikhuset

Oasen
OasenNykøbing-Slagelsevej 44, 4560 Vig

post@bostedetoasen

59 12 10 13 - 21 44 92 67

FamilieCentret Ll. Nørremark
FamilieCentret Ll. NørremarkNørremarksvej 18, 4572 Nr. Asmindrup

post@familiecentret.com

59 32 44 50

Neuropædagogikhusets <BR> konsulentbistand
Neuropædagogikhusets
konsulentbistand
Søndergade 11, 4534 Hørve

post@familiecentret.com

21 44 92 67

Svalereden
SvaleredenLl. Egebjergvej 11, 4560 Vig

post@bostedetoasen

59 12 10 13 - 21 44 92 67

Specialkompagniet
SpecialkompagnietNykøbing-Slagelsevej 22, 4560 Vig

info@specialkompagniet-aps.com

27 63 99 93

logo

Bostedet Oasen ApS
Nykøbing-Slagelsevej 44, 4560 Vig
Ll. Egebjergvej 11, 4560 Vig
Telefon +45 59 12 10 13 
Telefon +45 30 63 97 05


E-mail: post@bostedetoasen.dk

vi kan ikke slukke for mørket
men måske kan vi tænde lyset

Income Tax Planning

    View Service